trætag bygning landskab facade
værksted kontor arbejdsrum
trækonstruktion tagkonstruktion træflis
græstag landskab bakker mark
træflis græstag facade
lydisolering kontorrum akustik





Argento Audio

- værkstedsbygning i naturskønt og fredet landskab



En ny værkstedsbygning er opført på en ejendom, hvor Gl. Rye overgår fra lille by til åbent land med lyngklædte fredede bakker og skov – til en lille eksklusiv hifi-elektronikvirksomhed, hvor arbejdet udføres manuelt.

 

Den nye bygning er lang og smal og ligger hvor landskabet knækker og rejser sig. Bygningens design, placering, materialer og bygningsgeometri integrerer og integrerer bygningen i det store landskab.

 

Bygningens enkle og lange arbejdsrum ligger mellem to parallelle facader – den lukkede cedervæg og en helt transparent glasfacade, der åbner huset fuldstændigt mod bakkerne.

 

Ankomst sker vinkelret på bygningens lave horisontale og relativt lukkede facade af cederspån hvor man ledes igennem den centrale åbning. De fredede smukke bakker rejser sig omkring og bag bygningen.  Taget har bevoksning med frodigt enggræs og rustikke træspån så huset bliver en del af  landskabet. Tagets profil betyder at taget virker let trods det tunge græstag

 

Inde i bygningen oplever man græslandskabet helt op ad glasfacaden i arbejdsbordshøjde – og at heste og fasaner her trives – inde-ude grænsen opløses.

 

Bygningen er en ren modulopbygget trækonstruktion, hvor bygningens tektonik er let aflæselig. Solide primære limtræsbjælker hviler på henholdsvis cederspån-facaden og de fritstående synlige træsøjler mod bakkerne, og bærer således græstagets store vægt. Et sekundært lag af Douglas-savværks tømmer over de store limtræs bjælker, danner store udhæng så taget, trods den solide opbygning og græssets store vægt, opleves lette.

 

Aftrykket på den fredede natur er meget skånsomt.

Materialerne er enkle – stort set alt over jorden er bygget i træ – herudover glas, tagpap, kobber inddækninger, Troltekt og beton. De modulopbyggede konstruktioner kan i princippet skilles ad og genbruges.Facade og tag opbygninger med jord og græs, samt de store udhæng og vinduers orientering sikrer virkelig godt indeklima og arbejdsmiljø, og bygningens energibehov er minimalt. Det gode håndværk er helt centralt.


Priser

I 2021 fik Argento Audio Skanderborg kommunes Arkitekturpris.

bygning landskab trætag